Det er fordi jeg er ved at flytte platform, til blogger der desværre ikke tillader import via RSS (hvilket i og for sig ville have været genialt nemt for folk der gerne ville flytte dertil).
Det kommer nok til at tage "nogle dage", inden jeg har flyttet dem alle, og har flyttet DNS til google's serverpark!
[ 128 kommentarer ] ( 6701 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink | relateret link |




( 2.9 / 709 )Dette indlæg har ikke noget med sidens øvrige indhold at gøre, men jeg bliver nødt til at komme med en kommentar om emnet.
Poul-Henning Kamp driver på frivillig basis Danmarks eneste NTP server på Stratum 1 niveau.
Han undrede sig over at han fik 37 pakker i sekundet, på sin server, der udelukkende er til for at blive brugt af servere i Danmark, og ikke klienter/slutbrugere i hele verdenen.
D-link har set bort fra dette, og benytter bl.a. PHK's ntp server til at opdatere deres routere til hjemmebrug.
Det betyder at tusindvis af private menneskers routere, på verdensplan, bombarderer hans server med pakker hver gang de skal se om deres ur går rigtigt.
Poul-Hennings server får så mange pakker at DIX, der står for hans forbindelse sandsynligvis vil give ham en seks cifret efterregning på grund af den båndbredde der bruges.
D-link anser åbenbart Poul-Henning for mere belastende end godt er, og de ytrer at hans forslag om at de dækker hans udgifter som afpresning.
Derfor har Poul-Henning Kamp følt sig nødsaget til at skrive et åbent brev til D-link, så vi andre kan se problematikken.
Poul-Hennings brev kan læses her:
Open Letter to D-Link about their NTP vandalism
Hvad værre er at det ser ud til at det ikke kun er Poul-Henning Kamp's Stratum 1 server der misbruges af D-link, men en lang række af Stratum 1 servere, som lige som Kamp's kun er til brug af geografisk begrænsede områder eller specifikke bruger grupper.
Det kan du læse om i Poul-Henning Kamp's andet brev:
Open Letter to the NTP community about D-Link's NTP vandalism
Det kan godt være at det er skidt at D-link misbruger en lang række af servere, men jeg mener at det er godt for os danskere, og for Poul-Henning Kamps sag.
Jeg frygter at Poul-Henning ville stå ret alene mod D-link, såfremt han var det eneste "offer", men såfremt det er en hel række servere der misbruges, så vil de i samlet flok kunne få stor medie bevågenhed, og få endnu større opbakning end Poul-Henning kunne alene.
Personligt vil jeg så længe D-link's misbrug fortsætter ikke købe deres produkter, og samtidigt anbefale andre at de gør det samme.
Jeg vil også anbefale andre "nørder" om at oplyse folk om problemet, og ligeledes undlade at støtte fabrikanten så længe de misbruger disse services.
Til Poul-Henning Kamp, vil jeg gerne sige:
"Hold skruen i vandet, det store arbejde som du udfører kommer mange til gavn, og jeg er sikker på at du ikke får den positive feedback du fortjener.
Tak for den indsats du yder gennem gps.dix.dk og for Open Source bevægelsen.
Og tak for dine underholdende foredrag, jeg håber på at genhøre dig til Linuxforum 2007"
---------------------------------------
Opdateret:
Det kunne jo være sjovt at se hvordan denne historie breder sig, efterhånden som flere hører om sagen.
Når man søger på "Poul-Henning Kamp" "D-link" på Google får man følgende antal hits:
09/04-2006 - 625 søgeresultater.
10/04-2006 - 725 søgeresultater.
12/04-2006 - 13.900 søgeresultater.
Når man søger på "Poul-Henning Kamp" D-link på tecnorati får man:
09/04-2006 - 19 søgeresultater
10/04-2006 - 26 søgeresultater
12/04-2006 - 32 søgeresultater
Når man søger på "NTP vandalism" på Google får man:
09/04-2006 - 179 søgeresultater
12/04-2006 - 76.300 søgeresultater
Når man søger på "NTP vandalism" på tecnorati får man:
09/04-2006 - 16 søgeresultater
10/04-2006 - 25 søgeresultater
12/04-2006 - 42 søgeresultater
[ 44 kommentarer ] ( 96 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink | relateret link |




( 3 / 1156 )
Kategorier



